Hvorfor den samme fugtmåling betyder noget forskelligt i januar og juli

Luftfoto af et stort fladt tag på en erhvervsbygning i København

En fugtmåling besvarer spørgsmålet “hvor vådt er det i dag”. Det er et nyttigt spørgsmål, men det er ikke det, de fleste stiller, som er “er det normalt, og bliver det værre”. Det andet spørgsmål kan ikke besvares uden at kende årstiden, tidspunktet på dagen og hvad konstruktionen gjorde sidste år.

Den korte version. En måling har ingen mening uden sin sammenhæng. Afsnittene nedenfor tager én historie ad gangen: årstidsreglen for ventilerede trætage, døgnrytmen inde i kompakte tage, og hvad begge dele betyder for, hvornår og hvordan der måles.

Reglen i én sætning

BYG-ERFA, den danske fond der udgiver dokumenteret byggeteknisk erfaring, formulerer det sådan i sit blad om ventilerede, pap- eller foliedækkede trætage med hældning på op til 10 grader - de tage, der normalt kaldes flade: et træfugtindhold på op til 20 % (vægt), målt i de koldeste vintermåneder, anses dér ikke for betænkeligt, fordi træet er i ligevægt med udeluften i det ventilerede hulrum; den samme måling i sommerperioden kalder på nærmere undersøgelser. Det er en regel om netop den tagtype, ikke en generel blåstempling af 20 % i ethvert træelement - i en uventileret opbygning eller et element, der burde ligge i indeklimaets ligevægt, betyder det samme tal noget andet. Bladet giver også tallene bag sin regel: det parrer 16 % træfugt med cirka 75 % relativ luftfugtighed, som det kalder grænsen for skimmelvækst, og tillader, at træ om foråret og de første sommermåneder indbygges i disse tage med op til 20 %, svarende til ligevægt ved cirka 85 % RF, hvis betingelserne for udtørring følger.

Hvorfor: fugten følger luften

To målestørrelser er i spil her, og de er ikke det samme: træfugtindhold er en andel af træets tørvægt, mens relativ luftfugtighed beskriver luften omkring det. De hænger sammen gennem ligevægt. Træ søger mod den fugtighed og temperatur, der omgiver det, og BYG-ERFAs blad om fugtmåling bemærker, at den relative fugtighed i et uopvarmet loftsrum løber op mod 100 % om vinteren og ned mod cirka 30 % om sommeren, så træet i det er vådest sidst på vinteren og tørrest sidst på sommeren. Fugtindholdet springer ikke; store tværsnit er måneder om at nå ligevægt, og træ, der har været vådt, holder mere fugt ved en given luftfugtighed end træ, der har været tørt - det amerikanske Forest Products Laboratory sætter den hysterese til op til cirka 3 procentpoint.

Broen mellem regler i luftfugtighed og regler i træfugt er en ligevægtstabel, og tabellerne er forskellige fra kilde til kilde og art til art. Forest Products Laboratorys tabel lægger træ ved cirka 20 °C nær 16 % fugt ved 80 % RF og nær 20-21 % ved 90 %; det danske blad parrer 16 % med cirka 75 % og 20 % med cirka 85 %. Retningen er den samme i enhver tabel - højere luftfugtighed, højere ligevægtsfugt - men den præcise parring hører til en kilde og en art, og det er endnu en grund til at læse en grænseværdi sammen med dens sammenhæng. Skimmelforskningen bag nutidens modeller er heller ikke et enkelt on/off-tal: den beskriver cirka 75-80 % relativ luftfugtighed som et nedre kritisk område, og kun ved vedvarende forhold, hvor temperatur, varighed og materiale afgør resten.

Diagram over det normale sæsonniveau for træfugt i en tagkonstruktion hen over et år, højt om vinteren og lavt om sommeren, med en måling på 20 % markeret som normal i januar og som noget, der bør undersøges, i juli

Én måling, to årstider. Niveauet er det samme; betydningen afhænger af, hvor normalkurven ligger. Skematisk.

Inde i et varmt tag: en sommerdag og en vintermåned

Varme, kompakte tage gør årstidssvinget til et døgnsving også. Fraunhofer IBP byggede i 2006 et forsøgstag med byggefugt på sit feltareal i Holzkirchen: et varmt tag med glasuld, hvor der bevidst blev tilført cirka to liter vand pr. kvadratmeter, før taget blev lukket. I de seks analyserede måneder fra august 2006 til januar 2007 svingede den relative fugtighed øverst i isoleringen sidst på sommeren mellem cirka 20 % midt på dagen og 100 % om natten (den samme mørke membran blev senere målt til omkring 70 °C på solrige dage); fra midten af november lå den på 100 %. Fugten vandrede nedad om dagen og opad om natten, og om vinteren samlede den sig under membranen. I holdets simuleringer af samme tag, valideret mod målingerne, oversteg udtørringspotentialet under den mørke membran potentialet under en hvid med en faktor to eller mere: en hvid eller skygget overflade holder taget køligere og bremser dets udtørring. BYG-ERFAs erfaringsblad om varme tage beskriver den praktiske konsekvens: selv små mængder fugt i isoleringen kan give dryp gennem loftet på en varm dag, når solvarmen presser fugten ned, hvor den kondenserer, og de dryp forveksles let med en utæt tagmembran. Læs mere om mekanismen i fugt i varme tage om sommeren og om det, der følger, i hvorfor kondens i flade tage topper om efteråret.

En kalender for målinger

Målevejledningen er udtrykkelig om timing. Fugten i tagkonstruktioner er normalt højest i februar og marts, så et måleprogram, der ikke kan løbe et år eller to, bør som minimum dække de måneder. Fugten i flade tages isolering varierer over døgnet med solindstrålingen, så en scanning efter en solrig formiddag læser anderledes end én ved daggry. Et nyt kompakt tag bærer et yderligere forbehold: i et SINTEF-studie af to nye norske tage, fulgt fra monteringen, holdt byggefugten fugtsensorerne ved så høj luftfugtighed, hvor de læser ustabilt, i groft sagt de første syv-otte måneder, og leverandøren af overvågningssystemet analyserede målingerne manuelt i stedet for at sende automatiske alarmer, indtil de faldt til ro. Det er værd at vide, før en afleveringsgennemgang tages som bevis på, at et tag blev lukket tørt - og før de første måneder af enhver monitorering læses som alarmer.

Hvad det betyder for at læse data

Intet af dette taler imod at måle; det taler imod at sammenligne en måling med et tal alene. Sammenlign den med samme måned sidste år. Sammenlign den med nabosensorerne: en utæthed viser sig normalt ét eller to steder, mens årstids- og vejrdrevne ændringer typisk flytter mange - dog ikke nødvendigvis i takt, fordi isolering, skygge og placering er forskellige hen over ét tag. Sammenlign den med vejret, for en stigning, der følger regn, og en stigning, der følger solskin, er to forskellige hændelser. En enkeltstående gennemgang kan se de rumlige forskelle den dag og kan læses op imod dagens vejr; det, den ikke kan afgøre, er, om en position bliver vådere over tid, eller hvordan denne juli ligger i forhold til sidste juli. Det kan en kontinuerlig registrering, hvis forudsætningerne er der: historik nok bag sensoren til, at sidste år overhovedet findes, nabosensorer tæt nok på den pågældende position, og vejrdata for adressen. Er de på plads, forvandler den “20 %” til “20 %, i juli, ved dette afløb, op fra 14 % siden stormen”. Sådan virker systemet forklarer de fire trin fra sensor til beslutning.

Kilder

  • BYG-ERFA (27) 130605, Tagkonstruktioner med lille hældning - ventilation og fugtforhold.
  • BYG-ERFA (99) 21 06 17, Fugtmåling i træ og tagkonstruktioner.
  • BYG-ERFA (27) 100322, Varme tage - efterisolering og fugtforhold.
  • Bludau, C., Künzel, H. M. og Zirkelbach, D. (2010). Hygrothermal Performance of Flat Roofs with Construction Moisture. ASHRAE, Buildings XI proceedings.
  • Asphaug, S. K., Geving, S. og Moschetti, R. (2024). Development of smart control system for leakage warning in compact roofs. Journal of Building Physics 48(3), 391-419; konferenceversion J. Phys.: Conf. Ser. 2654, 012096.
  • Wood Handbook - Wood as an Engineering Material. USDA Forest Products Laboratory.
  • Simpson, W. T. (1998). Equilibrium Moisture Content of Wood in Outdoor Locations in the United States and Worldwide. USDA Forest Products Laboratory, Research Note FPL-RN-0268.
  • Hukka, A. og Viitanen, H. (1999). A mathematical model of mould growth on wooden material. Wood Science and Technology 33, 475-485.